Fundamentals
Usability (brugervenlighed)
Usability, på dansk brugervenlighed, er et udtryk for, hvor let en brugerflade er at bruge: hvor effektivt, produktivt og tilfredsstillende bestemte brugere kan nå deres mål i en bestemt brugskontekst, som standarden ISO 9241-11 formulerer det. Jakob Nielsen beskriver usability som en kvalitetsattribut ved brugerfladen og deler den op i fem kvalitetskomponenter. Usability er en afgrænset, målbar del af den samlede brugeroplevelse (UX). God usability kan observeres i brugertests og gøres op i konkrete tal som opgaveløsning, tidsforbrug og fejlrate.
Kort fortalt
- ISO 9241-11 definerer usability som effektivitet, produktivitet og tilfredshed for bestemte brugere, der forfølger bestemte mål i en bestemt kontekst.
- Jakob Nielsen (NN/g) opdeler usability i fem kvalitetskomponenter: indlærlighed, effektivitet, huskbarhed, fejl og tilfredshed.
- Usability er en kvalitetsattribut ved brugerfladen og dermed en delmængde af den samlede brugeroplevelse (UX).
- Usability måles typisk på opgaveløsningsrate, tid pr. opgave, fejlrate og subjektiv tilfredshed. Tilfredshed måles f.eks. med System Usability Scale (SUS).
- Selv små brugertests afdækker meget. Nielsens model estimerer, at 5 testdeltagere finder omtrent 85 % af usability-problemerne, men det er et gennemsnitligt estimat, ikke en garanti.
Hvad er usability (brugervenlighed)?
Usability (brugervenlighed) er en kvalitetsattribut, der vurderer, hvor lette brugerflader er at bruge. Begrebet dækker altså ikke, om et produkt har de rigtige funktioner, men hvor let og behageligt de funktioner, der findes, er at anvende.1
Jakob Nielsen skelner mellem usability og utility (nytteværdi): utility er, om produktet leverer de funktioner, du har brug for, mens usability er, hvor let og behageligt disse funktioner er at bruge. Tilsammen afgør de to, om et produkt er "useful" (brugbart). Det hjælper ikke, at noget er let at bruge, hvis det ikke gør det, du har brug for, og omvendt.1
ISO 9241-11: den formelle definition
Den internationale standard ISO 9241-11:2018 definerer usability som "det omfang, hvormed et system, produkt eller en service kan bruges af bestemte brugere til at nå bestemte mål med effektivitet, produktivitet og tilfredshed i en bestemt brugskontekst".2
Standarden bygger definitionen på tre komponenter: effektivitet (effectiveness) er nøjagtigheden og fuldstændigheden, hvormed brugere når deres mål; produktivitet (efficiency) er de ressourcer, der bruges i forhold til resultaterne; og tilfredshed (satisfaction) er fravær af ubehag og positive holdninger til brugen.2
De gentagne ord "bestemte" viser, at usability altid er kontekstafhængig. Det samme produkt kan have god usability for én brugergruppe, ét mål og én situation og dårlig usability for en anden. Usability kan derfor kun måles for et konkret brugsscenarie.2
Nielsens fem kvalitetskomponenter
Nielsen Norman Group nedbryder usability i fem målbare komponenter, som gør det abstrakte begreb konkret at arbejde med.1
Indlærlighed (learnability): hvor let er det for brugere at løse grundlæggende opgaver, første gang de møder designet? Effektivitet (efficiency): når brugerne har lært designet, hvor hurtigt kan de så udføre opgaver? Huskbarhed (memorability): når brugerne vender tilbage efter en pause, hvor let genvinder de så deres færdighed?1
Fejl (errors): hvor mange fejl begår brugerne, hvor alvorlige er de, og hvor let kommer brugerne på ret køl igen? Tilfredshed (satisfaction): hvor behageligt er designet at bruge? Sammen giver de fem komponenter et praktisk sprog til at diagnosticere, hvor en brugerflade svigter.1
Usability vs. UX
Usability og brugeroplevelse (UX) forveksles ofte. Ifølge NN/g dækker "user experience" alle aspekter af slutbrugerens interaktion med virksomheden, dens ydelser og produkter, og begrebet rækker dermed langt ud over selve brugerfladen.3
Usability er derimod en kvalitetsattribut ved brugerfladen, der handler om, hvorvidt systemet er let at lære, effektivt, behageligt og så videre. Usability er dermed en afgrænset delmængde af UX: en brugerflade kan være let at bruge (god usability) og samtidig indgå i en dårlig samlet oplevelse, hvis f.eks. produktet ikke løser brugerens egentlige behov.3
Sådan måles usability
Usability gøres målbar gennem brugeres faktiske adfærd i testopgaver. Nielsen fremhæver fire kernemålinger: opgaveløsningsrate (success rate), dvs. om brugerne overhovedet kan løse opgaven; tid pr. opgave (time on task); fejlrate (error rate); og subjektiv tilfredshed.4
Ud over disse kan man indsamle mere specifikke mål, f.eks. hvor stor en andel af tiden brugerne følger den optimale navigationssti. For pålidelige kvantitative tal anbefaler Nielsen omkring 20 deltagere pr. design, altså væsentligt flere end i en kvalitativ test.4
Tilfredshed måles ofte med standardiserede spørgeskemaer. Det mest udbredte er System Usability Scale (SUS), opfundet af John Brooke hos Digital Equipment Corporation i 1980'erne: ti udsagn, der omregnes til en samlet score fra 0 til 100. Ifølge Jeff Sauros benchmarking af 500 studier er en gennemsnitlig SUS-score 68. De 0-100 point er ikke en procentkarakter som i en eksamen.6
Usability-test: derfor tæller selv små stikprøver
En usability-test går ud på at observere rigtige brugere, mens de forsøger at løse realistiske opgaver med produktet. Formålet er at afdække de steder, hvor brugerne går i stå, misforstår eller laver fejl.4
Et af de mest citerede og misforståede resultater er, at man "kun behøver at teste med fem brugere". Nielsens matematiske model antager, at en enkelt testdeltager i gennemsnit afdækker 31 % (L) af problemerne; indsat i formlen N(1−(1−L)^n) finder fem deltagere derfor omtrent 85 % af usability-problemerne i et design.5
Tallet er et gennemsnitligt estimat fra en model, ikke en garanti: den faktiske andel varierer med produktets kompleksitet og brugergruppernes forskellighed. Nielsens praktiske anbefaling er derfor at køre flere små tests i stedet for én stor, f.eks. tre runder med fem brugere, og at rette fejl mellem hver runde.5
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er brugervenlighed?
Brugervenlighed er det danske ord for usability: hvor let en brugerflade er at lære og bruge. Jakob Nielsen beskriver det som en kvalitetsattribut ved brugerfladen med fem komponenter (indlærlighed, effektivitet, huskbarhed, fejl og tilfredshed). ISO 9241-11 definerer det som effektivitet, produktivitet og tilfredshed for bestemte brugere med bestemte mål i en bestemt brugskontekst.
Hvad betyder brugskontekst?
Brugskonteksten er den konkrete situation, usability vurderes i: hvem brugerne er, hvilke mål de har, og hvilken situation de står i. ISO 9241-11 bygger brugskonteksten ind i selve definitionen, fordi det samme produkt kan have god usability for én brugergruppe, ét mål og én situation og dårlig usability for en anden. Usability kan derfor kun måles for et konkret brugsscenarie.
Hvad er forskellen på usability og UX?
Usability er en kvalitetsattribut ved selve brugerfladen: hvor let, effektiv og behagelig den er at bruge. UX (brugeroplevelse) er et bredere begreb, der ifølge NN/g dækker alle aspekter af brugerens interaktion med virksomheden og dens produkter. Usability er altså en afgrænset delmængde af UX.
Hvordan definerer ISO 9241-11 usability?
ISO 9241-11:2018 definerer usability som det omfang, hvormed et system, produkt eller en service kan bruges af bestemte brugere til at nå bestemte mål med effektivitet, produktivitet og tilfredshed i en bestemt brugskontekst. Definitionen understreger, at usability altid afhænger af hvem, hvad og i hvilken situation.
Hvilke fem komponenter består usability af ifølge Nielsen?
Nielsen Norman Group nævner fem: indlærlighed (learnability), effektivitet (efficiency), huskbarhed (memorability), fejl (errors) og tilfredshed (satisfaction).
Er det rigtigt, at man kun behøver at teste med fem brugere?
Det bygger på Nielsens model, hvor én bruger i gennemsnit afdækker ca. 31 % af problemerne, så fem brugere finder omtrent 85 %. Det er et gennemsnitligt estimat, ikke en garanti, og dækningen varierer. Anbefalingen er at køre flere små tests og rette fejl mellem runderne frem for én stor test.
Hvordan måler man usability i tal?
Typisk gennem observeret adfærd i testopgaver: opgaveløsningsrate, tid pr. opgave og fejlrate, suppleret med subjektiv tilfredshed. Tilfredshed måles ofte med standardiserede skemaer som System Usability Scale (SUS), der giver en score fra 0 til 100 (gennemsnit ca. 68).
Kilder
Fra viden til praksis
Relaterede guides
Den komplette guide til UX-design
Det store overblik over UX-design: hvad det er, forskellen på UX, UI og usability, principperne bag godt design og hvordan en typisk designproces forløber fra problem til lancering.
Mobil UX best practices
Design til tommelen: rigtige touch-mål (44 pt / 48 dp / WCAG 24-44 px), tommelfingerzoner, mobil navigation der ikke gemmer det vigtige væk, og hvorfor responsivt design slår separate mobilsider.
Website UX-tjekliste: det vigtigste før du lancerer
En praktisk før-launch-tjekliste, der samler de vigtigste UX-tjek på tværs af usability, hastighed, tilgængelighed, mobil, tillid og konvertering, med links videre til de dybe guides.
Relaterede artikler
Læs videre
Hvad er UX-design?
UX-design dækker helheden i brugerens oplevelse med et produkt, fra research og informationsarkitektur til interaktion, indhold og brugervenlighed.
Læs artikel →Usability-test
En usability-test afdækker, hvor brugere går i stå i praksis. Guide til modereret vs. umodereret, tænke højt-test, opgaver, antal deltagere og severity.
Læs artikel →Nielsens 10 heuristikker og andre UX-principper
Jakob Nielsens 10 heuristikker er brede tommelfingerregler for brugervenlighed, her forklaret på dansk sammen med UX-principper, guidelines og love.
Læs artikel →Digital tilgængelighed
Digital tilgængelighed sikrer, at websites og apps kan bruges af alle, også personer med handicap. WCAG og de fire POUR-principper er den fælles standard.
Læs artikel →Relaterede UX-love
Psykologien bag
Gå til kilden
Relaterede ressourcer
Nielsen Norman Group: artikler
NN/g's frit tilgængelige, researchbaserede artikler om usability, research og interaktionsdesign.
Baymard Institute
Storskala, evidensbaseret e-commerce UX-research med hundredvis af testede retningslinjer og benchmarks for checkout, produktsider og søgning.
WCAG 2.2: Web Content Accessibility Guidelines
Den officielle internationale standard for webtilgængelighed med testbare succeskriterier på niveau A, AA og AAA.
De 10 usability-heuristikker
Jakob Nielsens 10 generelle tommelfingerregler for brugerflader, ofte brugt som tjekliste til heuristisk evaluering.
Don't Make Me Think (Steve Krug)
Klassisk, letlæst introduktion til web-usability. Bogen er kort, illustreret og bygget på sund fornuft.
Forms that Work (Jarrett & Gaffney)
Den praktiske grundbog om at designe brugbare webformularer. Den bygger på en enkel model: relation, samtale, udseende.