Metoder

Personas

En persona samler det, du ved om en brugergruppe, i én konkret og huskbar person — med mål, adfærd og kontekst frem for blot demografi. Formålet er at flytte teamet fra vage antagelser om "brugeren" til en fælles, forskningsbaseret forståelse, man kan designe efter. Personas blev introduceret af Alan Cooper i slutningen af 1990'erne og er siden blevet et kerneværktøj i UX. Men en persona er kun så god som den research, den bygger på: uden data bliver den fiktion. Denne artikel forklarer, hvad en persona er, hvilke typer der findes, hvad en brugbar persona indeholder, og hvordan Jobs-to-be-Done supplerer med fokus på opgaven frem for personen.

8 min læsning

Kort fortalt

  • En persona er en fiktiv, men realistisk beskrivelse af en typisk bruger — et fælles, huskbart billede teamet kan designe efter.
  • En god persona bygger på mål, adfærd og kontekst, ikke kun på demografi som alder og køn.
  • Personas skal være researchbaserede; antagelsesbaserede proto-personas gør holdets gæt eksplicitte, men repræsenterer ikke nødvendigvis rigtige brugere.
  • Jobs-to-be-Done supplerer personas ved at fokusere på den opgave, brugeren "hyrer" produktet til at løse.
  • Personas fejler oftest, når de ikke bruges aktivt, ikke er forankret hos teamet, eller ikke bygger på data.

Hvad er en persona — og hvad skal den bruges til?

En persona er ifølge Nielsen Norman Group "en fiktiv, men realistisk beskrivelse af en typisk eller ønsket bruger af produktet". Den samler research om en brugergruppe i én konkret person, der fungerer som en genvej til hele sættet af egenskaber, behov og adfærd, teamet skal tage højde for, når de designer.1

Pointen er psykologisk: mennesker husker og lever sig lettere ind i konkrete personer end i abstrakte statistikker. En persona gør derfor en brugergruppe huskbar og skaber empati, så designbeslutninger træffes ud fra en fælles forståelse af, hvem man bygger for — i stedet for hver medarbejders private antagelser om "brugeren".2

Oprindelse: Alan Cooper og målrettet design

Personas som designværktøj tilskrives Alan Cooper, der populariserede metoden i bogen "The Inmates Are Running the Asylum" fra 1998. Ideen udsprang af hans arbejde med at forstå brugere gennem interviews og samle dem i navngivne, fiktive personer, man kunne designe efter.76

Cooper koblede personas til det, han kaldte goal-directed (målrettet) design: software skal føre brugeren mod dennes egentlige mål frem for at spærre vejen med teknisk kompleksitet. Derfor er en Cooper-persona defineret ud fra mål, opgaver og erfaringsniveau — ikke primært demografi.7

Persona-typer: fra antagelser til data

NN/g skelner mellem tre typer alt efter, hvilken research de bygger på. Proto-personas (lightweight) er "en let form for ad hoc-personas skabt uden ny research"; de gør teamets eksisterende antagelser om brugerne eksplicitte, men fanger ikke nødvendigvis de rigtige brugere præcist.3

Kvalitative personas — for de fleste teams den anbefalede tilgang — bygger på solid, eksplorativ kvalitativ research som interviews, feltstudier og brugertests med en lille til mellemstor stikprøve. Statistiske personas kombinerer kvalitativ research med en større spørgeskemaundersøgelse, hvor man med statistisk klyngeanalyse finder brugersegmenter i data.3

Hvad en brugbar persona indeholder

En stærk persona bygger på mål, adfærd, behov og brugskontekst — ikke kun demografi. Demografiske træk som alder, job og uddannelse giver kontekst, men forklarer ikke, hvordan folk faktisk opfører sig. En persona bør derfor prioritere adfærdsindsigt frem for demografiske etiketter og kun rumme detaljer, der er relevante for designet.61

Det adskiller en persona fra et rent segment. Et markedssegment grupperer typisk mennesker efter demografi eller købsadfærd, mens en persona omsætter et segment til en konkret, navngiven person med mål og motivationer, teamet kan designe efter. En persona skal være forankret i brugerresearch for at være troværdig.1

Jobs-to-be-Done: fokus på opgaven frem for personen

Jobs-to-be-Done (JTBD) er en supplerende linse, der ser på den "opgave", brugeren hyrer et produkt til at løse, frem for på hvem brugeren er. Rammen er udviklet af Tony Ulwick og populariseret af Clayton Christensen — bl.a. gennem det berømte milkshake-eksempel, hvor kunder "hyrede" en milkshake til en lang, kedelig morgenpendling.48

NN/g fremhæver, at personas og JTBD ikke er konkurrenter, men komplementære: personas hjælper med at prioritere mellem forskellige brugergrupper med modstridende behov, mens JTBD skærper forståelsen af opgaven. Man kan fx skrive job-lignende mål ind i sine personas. Som NN/g formulerer det: "Users and tasks: we need both for a UX process to be successful."4

Når personas virker — og når de bliver fiktion

Personas fejler sjældent på grund af selve formatet. Ifølge NN/g fejler de typisk, når de bliver lavet, men ikke brugt, når de skabes isoleret af UX-teamet uden forankring hos resten af organisationen, eller når værdien ikke kommunikeres, så samtalen omkring dem "fizzler ud".5

Den mest grundlæggende risiko er manglende data: uden research bliver personas til fiktion, der bekræfter teamets fordomme frem for at udfordre dem. En brugbar persona bygger på research, involverer interessenter, og bruges aktivt til at træffe og prioritere designbeslutninger. Personas fodrer også videre værktøjer — de er ofte udgangspunktet for kunderejsekort.51

Ofte stillede spørgsmål

Hvem opfandt personas?

Personas som designværktøj tilskrives Alan Cooper, der beskrev og populariserede metoden i bogen "The Inmates Are Running the Asylum" fra 1998 som en del af sin målrettede (goal-directed) designtilgang.

Hvad skal en god persona indeholde?

Mål, adfærd, behov og brugskontekst — ikke kun demografi som alder og køn. Demografi giver kontekst, men forklarer ikke adfærd. Tag kun detaljer med, der er relevante for designbeslutningerne.

Hvad er forskellen på en persona og et segment?

Et segment grupperer mennesker efter fx demografi eller købsadfærd. En persona omsætter et segment til én konkret, navngiven person med mål og motivationer, som teamet kan designe efter og huske.

Er Jobs-to-be-Done et alternativ til personas?

Ikke nødvendigvis. JTBD fokuserer på den opgave, brugeren hyrer produktet til at løse, mens personas fokuserer på hvem brugeren er. NN/g anbefaler at bruge dem komplementært — begge dele er nødvendige for en god UX-proces.

Hvorfor fejler personas nogle gange?

Oftest fordi de laves, men ikke bruges, fordi de skabes isoleret uden forankring i organisationen, eller fordi de bygger på antagelser i stedet for research — så de bliver fiktion, der bekræfter teamets fordomme.

Kilder

  1. Personas: Definition og anvendelseNielsen Norman Group · Persona = "a fictional, yet realistic, description of a typical or target user"; skal bygge på research; hvilke elementer en persona bør indeholde.
  2. Personas: Study GuideNielsen Norman Group · Formål med personas: fremme empati, øge bevidsthed og huskbarhed om målbrugere samt informere designbeslutninger.
  3. 3 Persona Types: Lightweight, Qualitative, and StatisticalNielsen Norman Group · Proto/lightweight (ingen ny research), kvalitative (anbefalet, lille-mellemstor stikprøve) og statistiske personas (Page Laubheimer, 2020).
  4. Personas vs. Jobs-to-Be-DoneNielsen Norman Group · JTBD = brugere "hyrer" et produkt til en specifik opgave; personas og JTBD er komplementære, ikke konkurrenter (Page Laubheimer, 2017).
  5. Why Personas FailNielsen Norman Group · Personas fejler, når de laves men ikke bruges, skabes isoleret uden interessenter, eller ikke kommunikeres/bruges aktivt (Kim Flaherty, 2018).
  6. PersonasInteraction Design Foundation · Krediterer Alan Cooper som ophavsmand; personas bygger på mål og adfærd frem for demografi.
  7. Alan Cooper (software designer)Wikipedia · Bekræfter Cooper som personas ophavsmand og "The Inmates Are Running the Asylum" (1998) samt goal-directed design.
  8. The Jobs to Be Done Framework & Real-World ExamplesHarvard Business School Online · Baggrund for JTBD og Christensens milkshake-eksempel.