Bøger
Don't Make Me Think (Steve Krug)
Hvis du kun læser én bog om brugervenlighed, er "Don't Make Me Think" ofte det første titel, folk peger på. Bogen udkom første gang i 2000, er skrevet af den amerikanske usability-konsulent Steve Krug og er ifølge forlagets egen side solgt i mere end 700.000 eksemplarer på 15 sprog. Populariteten skyldes ikke, at bogen er dyb eller akademisk, men det modsatte: den er tynd, konkret og fuld af eksempler, og den koger et helt fagområde ned til nogle få letforståelige idéer. På denne side gennemgår vi bogen som ressource, så du kan vurdere om den passer til dit niveau og dit behov, før du køber. Vi holder os til det, der faktisk kan bekræftes på forlagets officielle bogside, og fremhæver hvor bogen er stærk, og hvor du skal supplere den med andet materiale.
Kort fortalt
- "Don't Make Me Think" er skrevet af usability-konsulenten Steve Krug og er ifølge forlaget solgt i over 700.000 eksemplarer på 15 sprog.
- Kernebudskabet er selvforklarende design: en god brugerflade kræver ikke, at brugeren stopper op og tænker over, hvordan den virker.
- Den aktuelle 3. udgave hedder "Don't Make Me Think, Revisited", udkom i 2014, fylder omkring 212 sider og dækker både web og mobil.
- Bogen er bevidst kort og tungt illustreret og henvender sig bredt til alle, der laver digitale produkter, ikke kun til uddannede designere.
- Styrken er, at den er en hurtig og motiverende introduktion; begrænsningen er, at den ikke er en dyb metodebog med detaljerede processer.
Hvad er "Don't Make Me Think", og hvem er Steve Krug?
"Don't Make Me Think" er en introduktionsbog om brugervenlighed skrevet af Steve Krug, en amerikansk usability-konsulent, der har arbejdet med at gøre hjemmesider og digitale produkter lettere at bruge for en lang række virksomheder. Bogen udkom første gang i 2000 og blev hurtigt en klassiker i UX-faget, fordi den formidlede noget, der ellers kunne virke abstrakt og teknisk, i et sprog og et format, som næsten alle kunne følge med i. Titlen er samtidig bogens tese: en velfungerende brugerflade skal være så indlysende, at brugeren ikke behøver at stoppe op og tænke over, hvad tingene betyder, eller hvordan de virker.
Ifølge forlagets officielle side bærer den aktuelle udgave undertitlen "A Common Sense Approach to Web (and Mobile) Usability". Det signalerer to ting om bogens karakter. For det første positionerer Krug bevidst sin tilgang som sund fornuft frem for tung teori — pointerne skal føles genkendelige og logiske, ikke som noget, man skal have en universitetsgrad for at forstå. For det andet dækker den nyeste udgave både web og mobil, hvor de tidligere udgaver primært handlede om hjemmesider. Forlaget beskriver, at bogen i sin tredje udgave er blevet udvidet til at handle om "næsten alt, folk bruger", og nævner blandt andet web, mobil, desktop-applikationer, præsentationer og endda stemmesedler som eksempler på flader, principperne kan anvendes på.1
Steve Krug er ikke akademiker i klassisk forstand, men praktiker. Det præger både bogens indhold og dens troværdighed: eksemplerne kommer fra virkelige brugertests og konsulentopgaver, og rådene er formet af, hvad han gentagne gange har set gå galt, når rigtige mennesker forsøger at bruge digitale produkter. Det gør bogen konkret og jordnær, men betyder også, at den ikke forsøger at være et fuldstændigt, forskningstungt referenceværk. Den er tænkt som en øjenåbner og et fælles sprog for teams — noget, en hel projektgruppe kan læse på kort tid og derefter tale ud fra.
For en dansk læser er det værd at vide, at bogen er skrevet på engelsk og bruger amerikanske web-eksempler, men at principperne er sprog- og kulturuafhængige. "Selvforklarende design" og "reducér den mentale belastning" gælder lige så meget for en dansk offentlig selvbetjeningsløsning eller en dansk webshop som for de amerikanske sites, Krug bruger som illustration. Bogen fungerer derfor stadig fint som fundament, selvom du arbejder i en dansk kontekst — du skal blot selv oversætte eksemplerne til dine egne flader.
Bogens kernebudskab: selvforklarende design
Hele bogen kredser om ét princip, som titlen sammenfatter: "don't make me think". Krugs pointe er, at hver gang en brugerflade tvinger brugeren til aktivt at stoppe op og regne noget ud — Hvad er det her for et link? Kan jeg klikke på det? Hvor er jeg henne nu? Hvad sker der, hvis jeg trykker her? — så koster det en lille bid af brugerens tålmodighed og selvtillid. Hver enkelt af de bidder er lille, men de lægger sig oven på hinanden, og tilsammen kan de gøre forskellen på, om brugeren når sit mål eller giver op. Det ideelle er derfor en flade, der er så selvforklarende, at brugeren kan bruge den næsten uden bevidst at tænke over den.
Selvforklarende betyder i praksis, at det skal være åbenlyst, hvad tingene er, og hvad de gør, uden forklaring. Et link skal ligne et link, en knap skal ligne en knap, en overskrift skal ligne en overskrift, og navigationen skal gøre det tydeligt, hvor man er, og hvor man kan komme hen. Krug argumenterer for, at designeren ikke skal være smart eller original for originalitetens skyld, men skal læne sig op ad velkendte mønstre og konventioner, netop fordi de allerede sidder på rygraden hos brugeren og dermed sparer tankearbejde.
En anden bærende idé i bogen er, at folk ikke læser websider — de skanner dem. Brugere gennemløber en side hurtigt på jagt efter noget, der ligner det, de leder efter, og de klikker på det første rimelige bud i stedet for at overveje alle muligheder omhyggeligt. Derfor skal indhold struktureres, så det kan skimmes: tydelige overskrifter, korte afsnit, fremhævede nøgleord og et visuelt hierarki, der leder øjet. Det er ikke dovenskab fra brugerens side, understreger Krug — det er den helt normale måde, folk bruger digitale flader på, og godt design tager højde for den adfærd i stedet for at kæmpe imod den.
Bogen er også kendt for at gøre brugertest tilgængelig. Krug afliver forestillingen om, at brugertest kræver et laboratorium, mange deltagere og et stort budget. Hans pointe er, at selv en enkel test med få brugere afslører de fleste alvorlige problemer, og at det vigtigste er at teste tidligt og ofte frem for at teste perfekt. Den holdning har haft stor betydning for, hvordan mange teams i praksis griber brugerinddragelse an, fordi den sænker barren for overhovedet at komme i gang.
Samlet set er kernebudskabet altså ikke en lang liste af regler, men en grundholdning: reducér den mentale belastning, respektér at brugeren har travlt og skanner, læn dig op ad konventioner frem for at genopfinde alt, og test dine antagelser med rigtige mennesker. Det er den holdning, der gør bogen så citérbar og så velegnet som fælles udgangspunkt for et team, uanset om medlemmerne har designbaggrund eller ej.
Hvad du får ud af den — og hvem den er til
"Don't Make Me Think" er først og fremmest en begynderbog, og det er dens største styrke. Hvis du er ny i UX, eller hvis du arbejder med digitale produkter uden at have en formel designuddannelse, giver bogen dig et hurtigt, motiverende overblik over, hvad brugervenlighed er, og hvorfor det betyder noget. Efter et par timers læsning har du et sæt principper og et fælles ordforråd, du kan bruge til at se dine egne produkter med nye øjne og til at argumentere for brugeren i diskussioner med kolleger.
Målgruppen er bevidst bred. Forlaget beskriver bogen som relevant for udviklere, designere, produktchefer, teamledere, tekstforfattere, marketingfolk, direktører, UX-professionelle og studerende — kort sagt "alle, der er involveret i at skabe digitale produkter". Det afspejler, at bogen ikke forudsætter faglig baggrund og ikke bruger tungt fagsprog. En udvikler kan læse den for at forstå, hvorfor bestemte designvalg er vigtige; en produktchef kan læse den for at få sprog til at prioritere brugervenlighed; og en helt ny UX-praktiker kan bruge den som sit første fundament.1
Netop fordi bogen henvender sig så bredt, fungerer den også godt som fælles læsning i et team. Når alle på et projekt har læst den samme korte bog, får de et delt udgangspunkt: de kan referere til de samme principper og bruge de samme begreber, når de diskuterer en løsning. Det er ofte mere værd i praksis end at én person har læst en dyb, specialiseret bog, som resten af teamet ikke kender. Bogens korte format er her en fordel, fordi det er realistisk at bede en travl gruppe om faktisk at læse den.
Til gengæld er bogen ikke skrevet til dig, der allerede er erfaren i faget og leder efter nye, avancerede metoder. Er du garvet UX-designer, vil det meste i bogen føles som selvfølgeligheder, og du får sandsynligvis mest ud af den som en påmindelse om det grundlæggende eller som noget, du kan give videre til nye kolleger og ikke-designere. Bogen er en indgang, ikke en overbygning — og den er ærlig omkring det selv ved konsekvent at holde tingene simple frem for at foregive dybde, den ikke leverer.
Praktisk taget får du altså tre ting ud af bogen: et mindset (selvforklarende design og respekt for brugerens tid), et sprog (begreber du kan bruge til at tale om brugervenlighed på tværs af fagligheder) og et lavt-tærskel-syn på brugertest (test tidligt, test enkelt, test ofte). Hvis det er det, du mangler, er bogen svær at slå. Hvis du derimod søger detaljerede processer, forskningsgennemgange eller specialiserede emner som informationsarkitektur i dybden eller tilgængelighed efter WCAG, skal du supplere med andre kilder.
Udgaver, omfang og indhold
Den udgave, du bør købe i dag, er tredje udgave, som bærer titlen "Don't Make Me Think, Revisited". Ifølge forlagets officielle side udkom den i 2014 og fylder omkring 212 sider. "Revisited" i titlen markerer, at der er tale om en gennemarbejdet nyudgave og ikke blot et genoptryk: teksten er opdateret i forhold til de oprindelige udgaver fra 2000 og 2006, og der er kommet stof til om mobil brugervenlighed, som var langt mindre relevant, da bogen først udkom.1
Omfanget er en central del af bogens identitet. Med sine cirka 212 sider er den bevidst tynd sammenlignet med de fleste fagbøger, og forlaget beskriver den selv som "kort" og "rigt illustreret" med "en brugbar indsigt på næsten hver eneste side". De mange illustrationer og skærmbilleder er ikke pynt, men en del af pædagogikken: pointerne vises ofte visuelt frem for kun at blive forklaret i tekst, hvilket gør dem lette at forstå og huske. Resultatet er en bog, mange kan læse på nogle få timer.1
Indholdsmæssigt dækker tredje udgave både web og mobil, hvilket undertitlen "A Common Sense Approach to Web (and Mobile) Usability" afspejler. Forlaget fremhæver desuden, at principperne i den reviderede udgave er blevet generaliseret, så de kan anvendes på næsten alt, folk bruger — ikke kun hjemmesider, men også apps, desktop-programmer og andre flader. Det gør bogen mere holdbar over tid end en ren web-bog ville være, fordi grundprincipperne om selvforklarende design og lav mental belastning ikke er bundet til en bestemt teknologi.1
Når du køber bogen, er det værd at være opmærksom på hvilken udgave, du får fat i, da ældre udgaver stadig cirkulerer på antikvariske markeder. Vil du have den nyeste behandling af emnet, inklusive mobilstoffet, skal du sikre dig, at det er 3. udgave / "Revisited" fra 2014. De ældre udgaver er ikke værdiløse — grundtesen er den samme — men de mangler den opdaterede kontekst og eksempler.
Der findes desuden en beslægtet bog af samme forfatter, "Rocket Surgery Made Easy", som specifikt handler om at lave brugertest i praksis. Hvis "Don't Make Me Think" giver dig blod på tanden til selv at teste, er det den naturlige næste titel — men det er en selvstændig bog og ikke en del af "Don't Make Me Think" selv.
Pris og hvor du køber bogen
"Don't Make Me Think, Revisited" er en almindelig kommerciel fagbog, du skal købe — den er altså ikke frit tilgængelig. Ifølge forlagets officielle side kan den fås i flere formater: som hardcover, som e-bog (ePUB/PDF) og som Kindle-udgave i både en amerikansk og en britisk version. Det giver dig fleksibilitet til at vælge mellem en fysisk bog, du kan bladre i, og en digital udgave, du kan læse på skærm.1
Med hensyn til købssteder henviser forlaget primært til Amazon i flere regioner, herunder USA, Storbritannien, Canada og Indien. Derudover peger siden på, at der findes oversatte udgaver — blandt andet kinesisk, tysk, italiensk, polsk og spansk — som ligeledes kan købes via Amazon. Bogen er med andre ord vidt distribueret og let at få fat i, uanset hvor du er.1
Forlagets side angiver ikke en fast pris, og det giver god mening: prisen varierer med format, valuta, forhandler og eventuelle tilbud. Som køber i Danmark vil du typisk finde den engelske originaludgave hos internationale onlineboghandlere som Amazon samt hos danske boghandlere, der fører engelske fagbøger. Da priserne svinger, bør du sammenligne på tværs af format og forhandler frem for at stole på ét fast tal — og vær opmærksom på, at fragt og eventuel moms/told kan påvirke den samlede pris, hvis du bestiller fra udlandet.
Fordi bogen er kort, er den ofte blandt de billigere fagbøger målt på indhold pr. krone, og den bliver i mange lister fremhævet som god værdi netop af den grund: du får et helt fagfelts grundprincipper serveret hurtigt og letfordøjeligt. Vil du være helt sikker på at få den aktuelle behandling af emnet, så tjek at det er 3. udgave ("Revisited", 2014), inden du lægger den i kurven.
Styrker og begrænsninger
Bogens største styrke er tilgængeligheden. Den er kort, letlæst, konkret og rigt illustreret, og den kræver ingen forudsætninger. Det gør den til et af de bedste steder at begynde, hvis du er ny i brugervenlighed, og til en af de nemmeste bøger at få et helt team til rent faktisk at læse. Fordi den samler et fagfelt i nogle få klare principper, er den også overraskende citérbar: udtryk som "don't make me think" og idéen om selvforklarende design er blevet fælles referencepunkter i UX-branchen.
En anden styrke er, at bogen er praksisnær og motiverende. Krug skriver med humor og bruger genkendelige eksempler, og han lykkes med at gøre brugertest til noget, man tør kaste sig ud i, i stedet for noget skræmmende og dyrt. For mange læsere er den vigtigste effekt af bogen ikke en bestemt teknik, men et skift i mindset: man begynder at se sine egne produkter fra brugerens stol.
Den tydeligste begrænsning er den anden side af samme mønt. Fordi bogen er så kort og bevidst holdt på et introduktionsniveau, er den ikke en dyb metodebog. Den giver dig principperne og holdningen, men ikke detaljerede, trinvise processer, forskningsgennemgange eller grundige behandlinger af specialiserede emner. Vil du dybere ned i for eksempel informationsarkitektur, interaktionsdesign, tilgængelighed efter WCAG eller kvantitativ usability-metode, skal du supplere med andre og tungere kilder.
Dertil kommer, at eksemplerne uundgåeligt afspejler deres tid og deres marked. Selvom 3. udgave fra 2014 er opdateret med mobilstof, er nogle af skærmbillederne og konteksten alligevel præget af web som det primære medie, og de er hentet fra amerikanske sites. Grundprincipperne holder stadig, men du skal selv oversætte dem til nutidige og danske sammenhænge — og du vil ikke finde det nyeste inden for eksempelvis mobil-apps, designsystemer eller moderne front-end-mønstre behandlet i dybden her.
Konklusionen er derfor nuanceret: "Don't Make Me Think" er en fremragende første bog og en dårlig sidste bog. Læs den for at få fundamentet, det fælles sprog og motivationen — og betragt den som startpunktet for en læsning, der fortsætter i mere specialiserede værker, efterhånden som dine behov bliver mere avancerede. Netop fordi Krug ikke foregiver at være udtømmende, holder bogen, hvad den lover, og skuffer først, hvis man forventer noget andet, end den er tænkt som.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad handler "Don't Make Me Think" om?
Bogen handler om brugervenlighed og bygger på ét kerneprincip: en brugerflade skal være så selvforklarende, at brugeren ikke behøver at stoppe op og tænke over, hvordan den virker. Steve Krug forklarer, hvordan folk skanner frem for at læse, hvorfor man skal læne sig op ad velkendte konventioner, og hvordan man kan lave enkel brugertest. Den aktuelle udgave dækker både web og mobil.
Er "Don't Make Me Think" god for begyndere?
Ja, den regnes for en af de bedste introduktioner til brugervenlighed. Den er kort, letlæst og rigt illustreret og kræver ingen forudsætninger, så både nye UX-folk, udviklere, produktchefer og andre ikke-designere kan få stort udbytte af den. Til gengæld er den mindre relevant, hvis du allerede er erfaren og søger avancerede metoder.
Hvilken udgave af "Don't Make Me Think" skal man købe?
Køb 3. udgave, der hedder "Don't Make Me Think, Revisited" og udkom i 2014 ifølge forlagets officielle side. Det er den nyeste og mest opdaterede version, og den dækker både web og mobil, hvor de ældre udgaver primært handlede om hjemmesider. Tjek titlen, så du ikke ved en fejl får en ældre udgave.
Hvor mange sider er "Don't Make Me Think", og hvor lang tid tager den at læse?
Ifølge forlaget fylder 3. udgave omkring 212 sider, og den er bevidst holdt kort og tungt illustreret. Fordi den er så kompakt og let skrevet, kan mange læse den på nogle få timer, hvilket også gør den velegnet som fælles læsning i et helt team.
Hvad koster "Don't Make Me Think", og hvor kan man købe den?
Bogen er en almindelig købebog, ikke gratis, og fås som hardcover, e-bog (ePUB/PDF) og Kindle. Forlaget henviser primært til Amazon i flere regioner samt oversatte udgaver på blandt andet tysk, spansk og italiensk. Der er ikke oplyst en fast pris, så den varierer med format og forhandler — sammenlign, og bestil gerne fra en forhandler, der sender til Danmark.
Findes "Don't Make Me Think" på dansk?
Forlagets officielle side nævner oversættelser til kinesisk, tysk, italiensk, polsk og spansk, men ikke en dansk udgave. En dansk oversættelse kan vi altså ikke bekræfte, så du bør regne med at læse den engelske originaludgave. Sproget er heldigvis enkelt og let at følge, også hvis engelsk ikke er dit modersmål.
Er "Don't Make Me Think" stadig relevant i dag?
Ja. Grundprincipperne om selvforklarende design og lav mental belastning er teknologiuafhængige og gælder lige så meget for apps og moderne flader som for de hjemmesider, bogen oprindeligt handlede om. Nogle eksempler bærer præg af deres tid og af det amerikanske marked, så du skal selv oversætte dem til nutidige og danske sammenhænge, men budskabet holder.
Kilder
Relaterede ressourcer
Udforsk videre
Nielsen Norman Group — artikler
Det mest citerede researchbaserede UX-bibliotek — NN/g's frit tilgængelige artikler om usability, research og interaktionsdesign.
Baymard Institute
Storskala, evidensbaseret e-commerce UX-research: hundredvis af testede retningslinjer og benchmarks for checkout, produktsider og søgning.
ARIA Authoring Practices Guide (APG)
W3C's praktiske guide til at gøre komplekse UI-komponenter tilgængelige med ARIA — med fungerende kodeeksempler.
Læs mere
Relateret UX-viden
Usability (brugervenlighed)
Usability (brugervenlighed) er et kvalitetsattribut, der måler hvor effektivt, produktivt og tilfredsstillende brugere kan nå deres mål — defineret i ISO 9241-11.
Læs artikel →Informationsarkitektur
Informationsarkitektur (IA) er disciplinen med at strukturere, organisere og navngive indhold, så brugere nemt kan finde og forstå det på tværs af websites og apps.
Læs artikel →UX-principper & heuristikker
Jakob Nielsens 10 heuristikker er de mest udbredte tommelfingerregler for brugervenlighed — her forklaret på dansk sammen med UX-principper, guidelines og love.
Læs artikel →Se det i praksis